torsdag den 4. oktober 2012

Long time, no see ...

Efterårsferien nærmer sig med faldende blade . For et år siden var jeg knapt så nedtrykt over visne blade og kølige temperaturer, fordi Las Vegas var i sigte. 

Jeg tror, jeg forventede at se tingene uændret, præcis som jeg forlod dem.  På sin vis var det sådan. To års tid havde bare sat sine spor.

Min værtsfamilie tog varmt imod mig, men de var alligevel nysgerrig over hvorfor jeg så gerne ville tilbage. 
What did you expect to find after two years?
Min søde hund Roxy var væk. Tilgengæld fandt jeg en bonus søster. Aliyah hedder hun og hendes øjne har lovet mig en dag, at komme til Danmark.















Mine seje venner var der gudskelov stadig også. Jeg dumpede ned midt i college planlægninger, Senior Homecoming og Halloween. Midt i den travle hverdag fik jeg også plads. Jeg sneg mig med i skole og til Homecoming Assembly. Fik kun lidt ballade med de tossede hall-monitors, og dødsens alvorlige beskyldninger om ulovlig indtrængen. De syntes ikke at Shadow Ridge stadig var min skole. Kære gamle fængsel, lad mig nu være indsat for en dag!

Jeg, Sean, Gaby og Jenny (Gabys Hamborg-udvekslings student!) tog på road trip til Cali for at besøge Gabys far.
















 De fleste af dem er spredt for alle vinde nu. Jenny finder jeg snart i Hamborg, det er klart. For restens vedkommende er det college her og college dér. De er spredt på hele vestkysten. Det eneste der betyder noget er, at de stadig er der.

Min efterårsferie bliver ikke trist, den bliver bare ikke som sidste år..

Jeg håber alle udvekslingsstudenterne derude har det godt :)

tirsdag den 4. oktober 2011

Troy boy

.. the other day.




Film er flere billeder på en gang. Man holder vejret og åbner øjnene under vandet...

Vegas Take-Two

Om det er en kliché eller ej ved jeg ikke, men jeg ved, at det er sandt tiden er fløjet afsted.
- Den lettede sammen med mig,
den dag jeg forlod landingsbanen i McCarran International Airport.
-
Den dag jeg så de overdimensionerede hoteller forsvinde ud af syne bag en larmende flymotor. - Det øjeblik, den dag jeg gennem bagruden, på af en lejet bil, så mine amerikanske forældre vinke farvel til et års uforglemmeligt bekendtskab.
- Fra
den dag jeg blev delt i to, har tiden været i kredsløb ude for min rækkevide, over skyerne, der hvor man ikke engang kan se den.

Jeg har billeder, mange , skræmmende mange billeder faktisk. Mange steder, mange mennesker, mange oplevelser. Billederne ville være helt uden betydning, hvis de bare var billeder. Hvis bare de var flade og kolde og hårde, hvis det kun var et millisekund af øjets opfattelse, så ville de ikke betyde en eneste ting.



Mine billeder er et helt års boblende, kogende og dampende indre. Jeg tror ikke på man kan genkalde følelserne indeni, men billederne er som at kigge ned gennem vand, og få et glimt af en overdådig skat man engang kunne nå, svømmede i, hvis det var dét man havde lyst til.



Jeg tvivler på mine venner er de samme, som for to år siden, men det er jeg nok heller ikke. Jeg ved tilgengæld at vi stadig har minder af guld og diamanter gemt lige under vandoverfladen.

... man kan gå på vandet indtil man falder i.

torsdag den 29. juli 2010

Et Sidste Farvel

Det har været så fedt at kunne dele mine oplevelser og indtryk. Nu, da jeg er hjemme er det dejligt at kunne gå tilbage i mine indlæg og huske tilbage på det hele. Det er helt uvirkeligt at være hjemme igen. Det værste ved tiden derovre er at det gik så stærkt, specielt den aller sidste måned. Alle eleverne på skolen gik og glædet sig til sommeren, men aldrig har jeg nognsinde ønsket så meget at skoletiden ikke vill stoppe.


Til jer derude der har et helt udvekslings år foran jer, vær søde bare at nyde hvert eneste sekund af oplevelsen. Accepter at det er anderledes i forhold til alt det man er vant til, og vær altid åben for hvad end der måtte komme jeres vej. Jeg ved, at hvis man holder de svære tider ud, vil det være det hele værd tilsidst.
Billederne er fra de sidste par dage på skolen med vores årsbøger. Der bliver gjort meget ud af at blive skrevet hilsner og forskellige ting i dem, så den er et rigtig fint minde.



Jeg sidder her i skønne lille Danmark med døren lidt på klem. Regnen rammer mit vindue, præcis som jeg husker det gjorde før jeg tog afsted. Jeg ved ikke hvor jeg ville have været, hvis jeg ikke havde fået muligheden for at taget af sted. Jeg føler mig langt mere knyttet nu til alle de ting jeg savnede da jeg lagde afstand til Danmark.


Las Vegas har ikke kun givet mig minder for livet, men også været med til at lære mig at lukke øjnene op og se muligheder. Jeg har fundet mig selv på en helt ny måde. Jeg er evig taknemlig til de folk der gjorde mit år muligt.

It is only a small ending.
All my love to the City of Sin

tirsdag den 27. juli 2010

On The Road


Landets hovedstad. Dér hvor tingene sker. Flere historiske monumenter end hele landets øvrige til sammen! Så ren man får lyst til at slikke fortorvene! Historie, Historie og mere Historie... Byen for historie, med historie og på historie...
Washington DC


Så mig og min mor tog så en smut tur på vejen hjem til New York, hvor turen gik til hovedstaden over alle de andre hovedstader.



En anden ting det vrimler med i Washington er egern ! De var bare over det hele. Ved græsplæner og resten af de mange grønne områder. Meget sødt at se på men vi fandt også en der var død !



Der var nok at se på over det hele, der var dog andre ting bestående af andet en beton og sten der kunne fange ens øje. Tilfældigt passerende millitær mænd, eller hvad med bare blomstrende politimænd på hvert eneste hjørne? Det er nok logisk nok, men mængden af politifolk var på grænsen til ekstremt.


Okay så der er noget om et hvidt hus og en forholdsvis vigtig mand, så er der svarende til christiansborg lidt nede af gaden, og ellers værdifulde monumenter og statuer i alle retninger, godt beredt politi er vel på sin plads.


Vi kom på turist eventyr med de røde dobbeltdækkere rundt i hele området. Vi kom et stykke væk fra den historiske del af byen og endte op i et hyggeligt kvarter kaldt Geogre Town. Lige rundt om hjørnet var ambassade vejen hvor der på begge sider var bygninger med forskellige flag, og det stoppede bare ikke.


New York I Love You,
But you're bringing me and my wallet down


Og så var der jo karneval i rio, i New York. Folkets by. Der var afspærret en hel gade det meste af morgenen og efter middagen til latin amerikanerne og deres parade.



VM i fodbold gik heller ikke stille af sig. Vi var nede et sted hvor der i gaderne var sat fodbold plads for børn op mens de voksende kunne tag en kigger ved en af caférnes fladskærme. Det var lige ved siden af stedet hvor vi fik billetter til aftenens event, West Side Story, en i blandt mange af New Yorks musicals.


Det var virkelig en oplevelse. Stykket var virkelig fedt, New York Musical når det er bedst. Fuld af dans, sang og fantastiske skuespiller. Stykket i sig selv er meget gammelt, og spillet gennem årene på broadway er skuespillerne kommet og gået mens intet i stykket er ændret.


Blow my whistle ya ? NY police in action


Et fund på vej ned gennem gaderne, en Cupcake vogn !! Cupcakes er ret amerikansk. Det er en god muffin toppet med sukkercreme og pynt, så det er på grænsen til lidt klamt, men hvis det smager godt, who cares ?


Lige neden for Brooklyn Bridge sad en gut og tegnede. Det er for vildt hvad man kan få ud af maling på den måde, det fedeste var at han tegnede med gamle spatel!


Park stemning på en dejlig sol dag. En mand vælger at tage sit klaver med i parken for at sidde og spille foran de mange andre mennesker rundt i parken. Det, at små ting som det kan ske, er bare med til der gør New York helt fortryllende.

Amerikansk GoodbyeParty

Jeg havde den bedst tænkelige måde at sige farvel til mine venner. Mine værts forældre holdte den bedste afskeds fest for mig et par dage efter min mor var kommet over.


Der var pizza i lange baner og min helt egen kage med det amerikanske flag! Jeg kan slet ikke takke dem nok for alt hvad de har gjort for mig siden jeg kom.


Hele resten af min amerikanske familie var også kommet. De små kusiner fra Phoenix og tanten med hendes familie der bor lidt syd for os, plus familie venner og bobs kollegaer. Derudover var mine fantastiske venner der også. Hele mit år ville have været en sørgelig fortælling, hvis ikke jeg havde fået venner.


En stor del af min omgangskreds blev mormoner, det lyder måske foruroligende, men så vidt jeg ved er jeg stadig i ét stykke. Religionen i sig selv har ikke givet mig nogen åbenbaring på nogen måde, men det fællesskab de har har været en stor hjælp for mig hele vejen igennem.


... og selvføølgelig kom resterne af saltfiskene på bordet. Endelige konklusion må være at stærke sorte lakridser er noget amerikanere kan leve uden.




Selvom jeg kun havde et år, fik jeg så hurtigt ekstremt mange gode venner. Jeg er sikker på at jeg ikke kan holde kontakten til dem alle sammen. Jeg ved bare at de aller tætteste vil altid være der for mig hele mit liv.

Cali Baby

Sidste rigtig weekend af mit udvekslings år. Mine værts forældre tog mig, Helene og Julie med til Californien, hvor vi så the Angels spille.


I Phoenix havde det været så overvældende at se det kæmpe stadium og hvor meget folk gik op i det. I Californien var det bare ren chill fra start til slut.

Der skulle lige styr på udstyret før det hele gik i gang.



Det var en fed tur at runde det hele af med og jeg er virkelig glad for Helene og Julie var med. Jeg tror jeg er ved at nå maks i hvad jeg kan rumme på en gang, så det hjælper at have nogen at dele oplevelser med.